torsdag den 30. juni 2011

Hammerfest, Alta og Helleristninger

Rener over alt  - i alle størrelser
Vi sagde farvel til Nordkap, Skarsvåg og Magerøya med det forunderlige omskiftelige klima, i et betagende solskinsvejr. Hele vejen til Hammerfest kunne vi lade os overvælde af fjeldene, som lå badet i den klare luft og skarpe sollys. Et sceneri, som er ubeskriveligt - det skal opleves.
Efterhånden som vi nærmede os Hammerfest, blev vi mindet om, at vi stadig befinder os i sameland. På turen nordpå havde vi efterhånden vendet os til rener langs landevejen. Men på Kvaløya, hvor Hammerfest ligger, gik der nogle steder flokke på vejen og spærrede for trafikken. Så det krævede ekstra opmærksomhed og køreteknik, at komme sikkert frem.

Vartegnet for Hammerfest
I Hammerfest fik vi installeret os i det lokale turistcenter. Det var brugbart, men til vores store overraskelse var hytten blottet for alt køkkenudstyr. Det var første gang, vi havde været ude for det. Heldigvis har vi altid det mest nødvendige grej med, men vi manglede en gryde. Den nåede vi lige at købe inden lukketid, så vi kunne få lavet et festmåltid med kostbare norske råvarer.

Struves Meridianstøtte
I Hammerfest fik vi set meridianstøtten - Struves Meridianbue, som er på Unesco's liste over verdens kultur- og naturarv. Den norske rigsatikvar har også nogle fine sider, der fortæller om andre norske kulturarv steder. Det blev også til en tur på havnen for at se Hurtigruten anløbe og til et besøg i Isbjørneklubben, hvor vi hørte og så historien om verdens nordligste by og dens tradition for ishavsfangst. I dag suppleres fiskeriindustrien med et af verdens mest moderne anlæg for produktion af flydende naturgas. Det blev også til et kort kig på Den norske kirke, for at se dens meget særprægede arkitektur.

Vejen til Alta går et langt stykke langs Repparfjordelven. Et fint laksevand, hvor vi for første gang, så rigtig mange laksefiskere stå i den brusende elv for at fange drømmelaksen. Fasinerende var det også at se, hvordan naturen ændrede sig over Stennalandet, med de fladde åbne sletter og den sparsomme bevoksning. Vi fandt et dejligt sted at bo i Alta. Lige ned til Altaelven. Her var der også gang i laksefiskeriet og de specielle både, som bruges til fiskeriet lå i stort tal langs elven.

Helleristninger i Hjemmeluft/Alta
Men vores sigte var at se, de berømte helleristninger, der er en del af Alta Museum, som ligger i Hammerluft. Det blev en meget spændende oplevelse at se hvordan mennesker for 6-7000 år siden mødtes og dyrkede fælles forestillinger, tro og ritualer, på dette sted i bunden af Altafjorden. Helleristningerne var en del af denne kommunikation, og blev sandsynligvis brugt til at forstå livet gennem forunderlige åndeliget fortællinger med dyre og jagtscener, frugtbarhedritualer og meget mere. Helleristningerne er et utroligt udsnit af menneskeskabt kreativitet, aktivitet og tanker skabt af datidens befolkning på stedet.

Det blev et længere ophold på museet, end vi havde regnet med. Den flere km lange rute, hvor helleristningerne ligger i et utroligt smukt terræn ned til Altafjorden slugte vores tid. Vi fik så mange indtryk, at vi efterfølgede kørte en tur op langs elven til Gargia Fjellstuga for at slappe lidt af.

Vi savner lidt konstant sol. Selv om vejret er fint og dejligt lunt, kan vi godt undvære de mange små regnbyer.

mandag den 27. juni 2011

Nordkapp - Mayerøya

Oven over skyerne skinner solen altid. Det er godt at trøste sig med, når man efter en rejse på 2825 km står på Nordkap plateauet, sammen med rejsende fra hele verden og spejder efter solen. Samtaleemnet er den sidste vejrmelding, og det er seriøs snak. http://www.yr.no/ leverer nye meldinger, time for time, og de følges nøje på mobilen.

Realiteten er, at de meget specielle vejrforhold, som påvirkes af både golfstrømmen og vinden fra ishavet gør, at træfsikkerheden for disse meldinger er ringe. Mellem 30-50 %. Heldigvis for os var vejret og luften krystalklar og 6 grader, da vi ankom. Men vi manglede "midnatssolen". Den lå godt gemt bag skyerne. Sådan er det for de fleste besøgende. Drømmen om at møde det ideelle vejr på Nordkapp plateauet, bliver kun til virkelighed for 5-10% af alle besøgende. De fleste mødes med en blanding af tåge, småregn og spredt sol. Hvis man er heldig som os i en blanding, der gav flot klart vejr og lidt sol.

Der står vi så - ved verdens ende
Men vi var der og fik set det hele over et par dage. Plateauet, ishavet, Nordkapphallen, den spectakulære 180 grader film om årstiderne og livet på Magerøya, med rendriften, fiskeriet, midnatssolen og nordlyset. Vi fik set den ton tunge roterende globus og symbolerne for behovet for globalt samarbejde, der står på Nordkappklippen - toppen af Europa - verdens ende mod nord. 307 meter over ishavet, på 71 grader 10 min. og 21 sek. nordlig bredde.

Vi var på Nordkapp plateauet flere gange i de 48 timer billetten var gældende. Vi håbede, at se solen i klart skyfrit vejr. Men nej - lokale fortalte os, at det vejr vi havde mødt på Nordkapp plateauet var mere normalt end det "drømmevejr" turisterne forestillede sig. Vi skulle hellere glæde os over, at vejret havde været så fint der, hvor vi havde base.

Ind i mellem besøgene på Nordkap, så vi på byerne Gjersvær, Kamoyvær og Nordvågen i nærheden af Honningvåg. Små byer hvor erhvervet er fiskeri kombineret med en form for turist aktivitet. I Gjersvær er der en omfattende fuglesafari. Flere gange dagligt sejles der ud til fuglefjeldene, hvor man kan se næsten alle Nordatlantens fuglearter. I Kemoyvær har en billedkunstner etableret sig med eget galleri. EvArt, og har sideløbende udstilling i Nordkapphallen. Imponerende billeder, der skildre naturen og livet på Magerøya. Nordvågen er anderledes. Her fokuseres der kun på fiskeri og ikke turisme.

Kirkeporten Camping
Vi fornemmer begge en form for mæthed af indtryk fra den meget specielle natur og kultur, der er så højt mod nord. Med base i Kirkeporten Camping, ca. 10 km syd for Nordkapp, har vi set, følt og oplevet Nordkapp. Det har været en fantastisk og inspirerende rejse at komme her til. Vi har set meget og oplevet mere. Det har været overvældende og bevægende at at komme så langt mod nord. Det er svært at forestille sig hvad det vil sige at tage turen. Men det er det hele værd. Men nu vender vi karavanen. I morgen begynder en lige så eventyrlig rejse hjem langs vestkysten af Norge.


Fakta om Magerøya og Nordkap:
  • SIDSTENYT: Nordkapp tunellen blev færdigbetalt den 29.6.2012. Så nu er det gratis at køre til Nordkapp, oplyser Nordkapp Bompengeselskab
  • Det koster 147 kr for personbil med fører og 45 kr per person hver vej for at køre gennem Nordkapptunnellen til Magerøya.
  • Det koster 235 kr pr person for at komme ind på Nordkapp plateauet. Billetten gælder i 48 timer.

søndag den 26. juni 2011

Stabburnes - sidste stop før Nordkapp

Rener går gennem campingpladsen
Opholdet i Karajok lavede lidt om på vores ruteplan. Vi havde regnet med, at være der to nætter, men på grund af et samebryllup, den forestående weekend kunne vi kun have hytten et døgn. Så vi improviserede lidt. Vi forlod Karajok sidst på eftermiddagen for at køre til et sted nord for Lakselv. Et lokalt tip havde vist os vejen.

Turen hen over Finnmarksvidda er en storslået rejse, og er man til den type natur, er det svært at få nok. Det er blevet lidt mere køligt, og vi kunne da også se resterne af vinterens sne ligge på fjeldene, da vi nærmede os Lakselv. Der skulle vi handle lidt. Købe mad og tanke benzin, inden vi kørte videre nordpå. Vi fik ved den lejlighed en fornemmelse af prisniveauet i Nordnorge. Uden at gå i detaljer er det værd at nævne prisen på benzin. En liter 95 blyfri koster 14.55 nkr., hvor flere stationer konkurrer om kunderne. Ellers kan prisen nemt være en krone højere. Den samme tendens så vi på alle dagligvarer. Alt er bare dyrt i Norge. Også hvis man er lystfisker og går efter de storre fisk.

Stabburelven
Godt et kvarters kørsel nord for Lakselv fandt vi de anbefalede hytter. Lige op til Stabburelven, som efter sigende skulle være mindre plaget af myg, fordi pladsen er kystnær. Men det der en skrøne. Der var også godt med myg her, men ikke så slemt som i Karasjok. På pladsen mødte vi et andet dansk par, som havde været på den tur til Kirkenes, som vi havde valgt fra. Vi var godt tilfredse med vores valg, da de fortalte, at det havde været lidt af en prøvelse i voldsomme mængder af myg, lige så mange mus og kilometer lange vejstrækninger med seriøst meget vejarbejde.

Senere på dagen - eller var det natten - mødte vi en lokalboende dansker, som fortalte at det ikke var mere end godt tre uger siden, det havde været til at gå på ski i området. Han gav os også et tip til en naturoplevelse. Knap to km før campingpladsen lå et nedlagt ishus. Der var en grusvej, som førte seks km ind til et fantastisk flot sted. Både med flotte udsigter og med adgang til godt laksevand. Der var altid nogen, der fiskede der, og chanchen for at se laks var stor på denne årstid og de kommende uger, fortalte han.

Det blev til en enkel overnatning, før vi tog den sidste etape på turen til Nordkap. En snørklet tur med flotte fjeldstrøg, flokke af rener og turen gennem den imponerende 6.8 km fastlandtunnel under havet gennem Nordkapp Tunnellen over til Mageröya. Videre derfra til Honninvåg, øens hovedstad og anløbshavn for hurtigruten, frem til vores base i Skarsvåg, verdens nordligste fiskerihavn og kun 10 km fra Nordkap plateauet. NB. Nordkapptunnelen blev i øvrigt færdigbetalt den 29.6.2012.Så nu er det gratis at køre til Nordkapp, oplyser Nordkapp Bompengeselskab.

Kirkeporten ved Skarsvåg
Campingpladsen ligger tæt ved det berømte udsigtspunkt Kirkeporten. Herfra kan man i klart vejr se Nordkap plateauet. Pladsen vil vi bruge som afsæt for de næste tre dage, hvor vi skal op på plateauet og både se og opleve historien om Nordkap.

På en tur ned til byen Skarsvåg, om aftenen, fik vi lejlighed til at se kæmpekrapper - King Craps - i nogle bassiner på havnen. Nogle rigtig grimme karle, som kan blive op til to meter i omkreds. Vi fik også lejliged til at se en flok rener, helt uanfektet, trække gennem campingpladsen. Her er der ingen tvivl om, hvem der ejer naturen.

fredag den 24. juni 2011

Karajok - Finnmark og Sametinget

Karajok er centrum for samekulturen i Norge. Placeret midt i Finnmarken. Det uendelige store, åbne og flade plateau, fyldt med med tætvoksende og lave birketræer. Det er på disse sletter, samerne har deres rødder og flytter rundt på deres rensdyr flokke. Fra Enontekiö, over Kautokeino til Karajok ser vi langs vejen mange båse og indhegninger, der viser samernes arbejde med renerne. Til optælling, mærkning og til slagtning.

Sametinget
Straks ved ankomsten til Karajok kører vi ind i Sapmi Park, som er et frilandsmusem for den samiske kultur. Parken ligger centralt i byen tæt ved elven Karajokka, og så er den også center for den lokale turistinformation. De lokale turistkontorer har på turen vist sig, at være en stor hjælp, især når det gælder lokale forhold. Denne gang havde vi brug for at høre nærmere om vejforholdene til Kirkenes. Det viste sig at være en god ide, for vi fik oplyst, at den vej vi havde planlagt at returnerer af, ikke kunne garanteres åben endnu. Så vi besluttede, at turen til Kirkenes må vente, til vi tager turen med Hurtigruten.

Samisk Lavvu
Der er gode muligheder for indkvartering  i Karajok. Turisinformationen havde et par brugbare forslag, bl.a. en samisk campingplads. Spændende sted, hvor vi om aftenen deltog i en "Lavvu". D.v.s en samisk sammenkomst i et sametelt med bål, myg og røg fra frisk birkeløv. En ældre samer holdt gang i bålet og fortalte historier fra dagliglivet i samekulturen. Det var nærværende, underholdende og vedkommende. Samerne er af natur et inspirerende folk, som sætter pris på de nære værdier og naturen, der er kilden til deres forståelse af verden, og derfor noget man skal passe på.

Sammenkomst i Lavvuen
"Lavvu" sammenkomsten med bål og samvær blev en anden måde at holde Skt. Hans på i år.

En tur i Sametinget har vi også været. Interessant at  høre, hvordan samerne er blevet anerkendt som et oprindeligt folk, og nu har deres eget "parlament". Det vil sige, det er et rådgivende organ for Stortinget. Meget flot bygning i samisk byggestil og top moderne kontorer inden i. Værd at besøge.

Knivsmedens værksted
Der blev og så tid til at besøge en lokal knivsmed. Meget spændende at se hvordan knivhåndværk skaber de meget brugbare og flotte samiske knive. Knivsmeden var meget interesseret i at snakke. Så vi fik en rigtig fin samtale med ham, bl.a om samernes forhold til "myg", som også er en belastning her i området. Han havde løst det med en "Myggemaskine", som stod i det fri og kunne holde insektplagen nede i et 4 km2 stort område, hvor han boede, og havde sit værksted.

En snedig indretning, der ved hjælp af CO2 indfangede myggene og gjorde en ende på deres stikkeri. Praktisk indretning for de myggeplagede men en hård konkurrent for alle småfuglene i området.

torsdag den 23. juni 2011

Finland - Enontekiö, samernes og myggenes land

Vi forlod Kiruna i en tung regn. TV-vejret havde advaret os, så vi vidste hvordan, vejret ville blive. På disse kanter lever man med det vejr, dagen byder på, og det har vi ogsä lært på de godt 2300 km, vi har kört indtil nu.

Ved den gamle grænseovergang og Sveriges nordligste kirkeby, Karesuando, kiggede vi ind i den lokale turistinfo. Vi havde brug for nogle tips til overnatning i Finland, og bliv samtidig mindet om, at vi skulle stille uret en time frem. I til knytning til turistinformationen lä en shop med alt mulligt udstyr til friluftlivet. Minsandten om ikke den driftige og moderne forretningsmand også havde en webshop, hvis man senere kom til at mangle det helt rigtige udstyr, fortalte han, da Jette köbte en graveret nöglering af rengevir af ham.

Myggefrit område i Enontekiö
Heldet var med os, og vi kunne bruge et af de tips vi fik på "turisten", da vi kom til Enontekiö. Vi blev installeret i en rigtig lækker finsk fuldtömmer hytte på 45 m2, fuldt udstyret incl. sauna, som vi naturligvis straks tog i brug. Herligt - den slags wellness har de sans for her i Finland.

Vi var lidt spændte på, hvordan det lå med handelsmulighederne her i sameland, for det er jo en forholdsvis lille by. Men det var ikke noget problem. Et kæmpe supermarked (K-Marked) og det obligatoriske monopoliserede vin og spiritus udsalg (ALKO) lå side om side. Vi befinder os i grænseland, så den kombination er attraktiv for både svenskere og nordmänd, som følge af de meget lavere finske afgifter.

K-Marked havde alt, incl en meget velassorteret "myggeafdeling" med alle tænkelige präparater. For myg er der her. I voldsomme mængder. Så der er noget for en rask turist at sætte sig ind i, når man skal finde det bedste produkt, der kan holde de stikkende insekter på afstand. Heldigvis er myggeplagen værst när søerne, og hvor der er træer og anden bevoksning. Inden döre er der ingen problemer. Finnerne har et andet syn på myggeplagen, end vi har. Myggene har jo altid været her. Dem lever man med. Men de glæder sig over at vinteren med 1-2 meter sne og minus 30 grader, holder insektplagen på et overkommeligt niveau. Og det gør vi også, på vores tur videre til Nordkapp.

onsdag den 22. juni 2011

Kiruna - en by i bevägelse og forandring

Marked i Jokkmokk
Vi sagde farvel til Jokkmokk ved at smage noget så särpräget som "kaffeost". Det er en specialitet, der fremstilles lokalt og i småbidder tilsättes kaffen. Efter nogen tid får osten en gummiagtig og smagsfattig konsistens. Kaffeosten opfattes som en delikatesse blandt ældere samere. Men sandt at sige, er det ikke lige den type ost, vi tror, vil slä igennem i Danmark.

Efterhånden har vi vendet os til den storslåede natur. På vejen til Kiruna fik vi lejlighed til at se hvordan Lille  og Store Luleåälven frigiver sin indeklemte kraft i en stribe af store vandkraftværker. Enorme systemer, som bag de opstemmede damme omsætter det opstemmede vand til el-energi, der gennem et sindrigt fordelingssystem sendes rundt til de svenske forbrugere.

Skovene er begyndt at ændre sig. Flere steder har vi langs vejen se skilte, der makere ändringer i "trægrænsen". Hvordan de har fundet ud af, at trægrænsen lige præcis ligger der, har vi funderet en del over. Men ændringerne i bevoksningen kan vi se. Først på eftermiddagen begyndte det at snuskregne. Ikke noget særligt, men nok til at lægge en grå dyne af skyer over himmelvælvet.

Samegården - kulturcenter og hotel
Kiruna er en 100 årig by bygget op om en fantastisk rig jernmine.  Et kæmpe projekt som på grund af den særlig graveteknik, er ved at underminere hele byen. En storslået plan er nu ved at tage form for bogstaveligt talt, at flytte hele byen til et andet og mere sikkert sted.  I realiteten betyder det, at hele byen i løbet af de näste 15-20 år vil blive flyttet stump for stump.  På turistkontoret Kiruna fik vi en grundig orientering om det forestående arbejde. Allerede i 2016 skal det meget smukke rådhus väre revet ned og erstattet af et nyt, ligesom dele af de kvaterer der liggger i det samme område er opköbt til nedrivning. I sandhed en by i bevägelse og forandring. Heldigvis fik vi da set nogle af de bygninger, bl.a rådhuset, som vil forsvinde de kommende år.

Overnatning i Kiruna er temmelig dyr. Så ved hjälp af turistkontoret, fik vi kontakt til "Samegården", som udover at være et samisk kulturcenter er et fantastik hotel. Bygningen er opfört i samisk byggestil, men inden i er det et topmoderne hotel og museum. "Samegården" skulle vise sig at være et spändende möde med lokale mennesker höjt mod nord, der var godt informeret om danskere og vores spisevaner. Det var rigtig sjovt at möde de lokale samere under så afslappede former.

Hotelværelse i Ishotellet
Vi fik også lejlighed til at besöge det berömte "Icehotel AB", som i år har en sommerversion bygget i et mægtigt kølehus. Det er et utroligt projekt, som starter hvert år i marts/april hvor Torneälven leverer 3000 ton krystalklar is til projektet. De 1000 ton bruges til hotellet, der bygges i november samme år. De övrige 2000 ton is eksporteres til 5 lande , bl.a. andet til "Icebar CHP" som ligger i Köbenhavn.

Projektet har sine rødder i isens kunstneriske og arkitektoniske muligheder. Ishotellet - på 5000 m3 opføres af 60 "Isbyggere". 40 kunstnere står for udsmykningen med utallige isskulpturer. Ca. halvdelen af kunstnerene er nye hvert år og kommer fra hele verden.  Hotellet bygges i en kombination af sne og de 2 ton tunge isblokke, som Torneälven har leveret tidligere på året.

Lidt fakta:
  • 75% af de besögende er udländinge.
  • Der gennemföres 150 vielser hvert år i Iskirken
  • Der produceres ca. 1mio. drinksglas af isen fra Torneälven
  • Hvert glas kan holde til 5 drinks. 

søndag den 19. juni 2011

Jokkmokk - Midt på Polarcirklen

Årstiderne, naturen og kulturen er egerne i samernes livhjul. Det mærkede vi tydeligt på turen her til. Der er forbavsende langt mellem husene. Fornemmelsen af at være i et tyndt befolket område er tydelig. Men alligevel er alt i byen präget af opfindsomhed og aktivitet. Mange forskellige kulturer er i gadebilledet. Det virker som om Jokkmokk er et samlingssted af kulturer fra hele verden. Her er der ingen, der taler om "udkants Sverige". Her tager man naturens og livets vilkår til sig.

Storforsen - Piteälven
Godt 100 km fra Jokkmokk ligger "Storforsen Naturreservat". Ikke særlig godt afmærket på noget vejkort, men en oplevelse af de helt store, at besøge.  Et fantastisk elvlandskab, hvor Piteälven - en af Sveriges fire uregulerede nationalelve - viser sin mægtige kraft på en trækning af 5 km. Vandstrømmen fra afvandingen af et område på störrelse med hele Sydsverige samles her, og falder 82 meter. De sidste 600 meter hele 50 meter i et eventyrligt og buldrende seneri  af vandkaskader. Det var et betagende syn og en overvældende oplevelse, vi fik lov at opleve i det skønneste solskin. Overalt i området sad der grupper af naturglade mennesker ved grillsteder. Vi nød vildmarken sammen med dem.

Der findes et informationscenter på stedet, som understøtter alle de aktiviteter, der foregår i "Storforsen Naturreservat". Her mødte vi "Björntorparan" Göran Karlsson og hans kone som passede centret. De solgte bl.a nogle helt fantastiske velsmagende vildmarksprodukter af egen produktion. Göran lod os rundhåndet smage "Gravet Elgköd", "Röget Rensdyrköd" og en noget usädvanlig "Pölse af Björneköd".  Det kan godt undre, at den slags specialiteter fra det "Nordiske Kökken" ikke kan købes i Danmark.

Opstemt af oplevelsen ved Storforsen fortsatte vi mod nord. Kort för Jokkmokk passerede vi "Polarcirklen",  helt ubesværet og uden nogen form for ståhej. En lille fugl fra vildmarken fløg sin sidste tur, da den mødte kølergitteret på vores bil. Trist og lidt besværligt at fä den fisket ud igen.

fredag den 17. juni 2011

Storuman - Sol dögnet rundt

Kort för Dorotea körte vi over grænsen til "Lapland". Vejret er skiftende, med en tendens til det bedre. Den fine svenske "indlandsvej" er nu kombineret med rensdyr langs vejen. Det kræver noget mere opmærksomhed. Med det er en stor hjælp at have et køretøj, der både har fartpilot og GPS navigation. Det giver plads til mere opmærksomhed med det, der foregår uden for.

Midnatssol i Staruman
Selv om vi bruger det svenske camping blad "Svensk Camping & Stugor 2011" som adressebog for vores GPS navigation, er det vær at bemærke, at de ikke er de eneste der tilbyder "Stugor".  Faktisk har vi set, at der er temmelig mange "private stugaer" langs vejen, der er fuldt udrustet. D.v.s  med køkken, toalet, bad og TV m.m.

På vejen nordpå passerede vi gennem sydlapland, som er et eldorado for lystfiskere. Godt at vide for dem, der går efter at fange - fra ædelfisk til monster gedder. Midt på eftermiddagen kørte vi ind i Storuman i det flotteste solskinsvejr. Det bedste vejr vi har haft på turen til Nordkapp. Et rigtigt drømmevejr. Som dagen skred frem lagde vi märke til, at solen ikke gik ned på disse kanter. Det kom lidt bag på os, at midnatssolen allerede mödte os her. Vi opdagede det ved, at en gruppe unge tennisspillere var i fuld gang med träningen på campingpladsens tennisbane kl 23.00. Forunderligt var det også at se solen stå et godt stykke over horisonten kl 23.30. Det var lyst - næsten som midt på dagen. Det var på samme tid, vi fik besøg  af de første fire myg på turen. Dem klappede vi ud af managen. Vi har ikke set dem siden.

Indlandsbanen har Storuman som en af sine stoppesteder nordpå.  En meget spændende, anderledes og eventyrlig rejse op gennem Sverige. Det kunne vi godt tänke os at se lidt närmere på ved en anden lejlighed.

I dag lærte vi et nyt svensk ord i det lokale supermarked. Vi var på jagt efter "Italiensk Salat" og fandt ud af at det kaldes "Legym" i det svenske sprog. Kommer oprindeligt fra fransk lègume =grøntsag. Det ligger ikke lige til højrebenet at gætte det, hvis man er uvandt med det franske sprog. Der skal lidt held til.

onsdag den 15. juni 2011

Östersund - natur, kultur og myter

Vi nærmer os Østersund
For en del år siden slog det tyske rockband "Kraftwerk" sig op på en særpræget og monoton musik.  Isär nummeret "Autobahn" blev kendt som signatur på turen med bil ned gennem Tyskland. Oplevelsen af de svenske skove på den knap 400 km. lange tur fra Rättvik til Östersund kan beskrives med dette nummer. Det var en lang tur. Kun forstyret af en søvnig elgko, som kiggede på os fra en skovvej. Ved et flot søområde, hjalp en bidende kold vind os med at få frokosten spist i en fart.

Vi er meget overrasket over, hvor krævende det egentlig er at køre de planlagte etaper på ca. 300 km. Så nu har vi lagt en fast hviledag ind efter hver etape. Så i dag holder vi fri og har været på bytur i Östersund. Orienteret os med turistinformation og fundet ud af, at vi er på højde med Trondheim og ca. 1200 km hjemmefra. (Se ruteguiden).

Östersund er en spændende by, som kræver en ferie for sig selv. Og det skal være i juli måned. For på disse kanter er det kun rigtig "sommer" i juli måned. Men så er der også gang i hele området. Turistprogrammerne fortæller, at  i den periode svömmer Jämtland over i aktiviteter og kultur tilbud.  Desværre er vi for tidligt på besøg, her midt i juni. Så vi må nøjes med at se turbåden s/s Thomée gøre klar til sæsonen, som starter den 27 juni. Og vi må drømme os til myten om "Storsjöodjuret" - den lokale søslange - på vores vej mod Norkapp.

Gal med Vilmarken.
Ved at følge vildmarksvejen finder du den perfekte destination i det nordlige Sverige. Vildmarksvejen strækker sig fra Strömsund i det nordvestligeJämtland og de spektakulære bjerge "Stekenjokk". Desuden går vejen ind i det sydlige Lapland til Wilhelmina og syd på igen, tilbage til Strömsund, hvis du vil. En afstand på omkring 500 km


mandag den 13. juni 2011

Rättvik - Dalernes turistcentrum

I går var det en køredag. Egentlig havde vi regnet med at køre direkte til Mora. Men et par lokale tip fik os til at køre højre om Siljansjøen i stedet for venstre om. Det blev en dejlig tur gennem imponerende skovstrækninger og betagende søer - hele vejen fra Filipstad til Rättvik.

Längbrygga ved Siljansjøen
I Rättvik slog vi os ned på Siljansbadet Camping i en hytte lige ned til vandet. Heldigvis for os er ferieperioden endnu ikke begyndt i Sverige. Så der er forholdsvis god plads. Vel ankomnet besluttede vi, at tage et par overnatninger. Bare for at få sjælen med - vi syntes, at vi trængte til lidt tomgang.

Så dagen i dag er gået med korte vandreture i lokalområdet, vi har set på byen og väret en tur ude på den 628 meter lange "Längbrygga" der räkker godt ud i Siljansjöen. Den har sin helt egen lange historie. Helt tilbage til 1855, hvor jernbanen kom til Rättvik. En lille detalje er, at alle de planker broen er bygget af, er sponseret af personer eller virksomheder i lokalsamfundet. Hvem der er sponsor er graveret ned i planken, så hvis man har god tid, ligger der en fantastisk historie lige for födderne af en.

Der er nok af seværdigheder, vandreture og udflugter for enhver smag og muligheder for aktiviter til mindst 14 dage her i Dalernes centrum. Men i morgen fortsætter vi mod nord. Næste stop er Östersund.

søndag den 12. juni 2011

Göta kanalen - Sluserne ved Sjötorp

Vejret er fint i dag. Sidst på formiddagen fik vi indstillet GPSén  til næste etape. Turen til Filipstad via Mariestad og Kristinehamn. Små veje med masser af natur hele vejen. I Mariestad fik vi os en is på havnen og nöd det gode vejr sammen med sejlerne.

Göta Kanalen -Sluserne ved Sjötorp
Vi forstatte turen langs Väneren. Jette blev opmärksom på, at vi ville passere sluseanlägget til Göta Kanalen ved Sjötorp. Så det blev en fin ekstra oplevelse, og vi havde det held at se et sejlskib blive løftet op gennem sluserne og se svingbroen i funktion.

De små stop på turen tog lidt tid, så vi var først fremme på Munkeberg Camping ved 19 tiden. Vi var både sultne og trætte. Så vi fik hurtigt handlet ind i den lokale ICA, så vi kunne få rundet dagen af med et godt glas rødvin og en bøf på engangsgrillen. Helt igennem en dejlig dag.

PS: Der er tilsyneladende problemer med at aflevere e-post gennem mobilen. De sidste indlæg er lagt ind via en offentlig PC. Så det kan ske, at der bliver lidt længere mellem indlæggene. Men vi må se. Der arbejdes på sagen.

Godt på vej mod Nordkapp

E4 - hovedvejen til Jönköping er temmelig ensformig. En vej der bare skal overstås. I mellemtiden blev det ellers fine vejr aflöst af regn og torden. Kort för Jönköping - i Lovsjö - besluttede vi  at overnatte.  Et lille sted ned til en fiskesö. Efter sigende et eldorado  for aborre og geddefiskere.

Hverdagen er nem, når alt hvad man behøver kan ligge i bagagerummet i en Toyota.  Så vi fik hurtigt indrettet os i hytten, lavet noget mad og rundet dagen af med et glas vin. Den eneste bekymring vi havde, var at mobilen var helt død. Heldigvis viste det sig at det var det dårlige vejr, der var forklaringen. Så vi håber problemerne løser sig hen ad vejen. Dagen derpå kunne vi læse i den lokale avis at der i området hvor vi boede var målt 13.000 lynnedslag. Det må siges at være noget. Jette talte med nogle andre danskere og de fortalte at deres mobiler også var helt døde.

fredag den 10. juni 2011

Tur til Nordkapp - Så sætter vi karavanen i gang

De sidste par dage har været hektiske. Der er ufattelig mange ting, man skal tænke på, nå turen er så lang som denne tur til Nordkapp. Jette har tjekket pakkelisterne op til flere gange. Jeg har opdateret drejebogen for turen og justeret de sidste ting. Bilen er pakket og klar til turen. Vi fornemmer en stigende spænding - det bliver en fantastisk tur. Om en lille times tid kører vi nord på. Hvis det går efter planen er vi fremme i Jönköbing sidst på eftermiddagen. Det er ikke så langt. Men det er planen. Små skridt - der skal være tid til at få sjælen med. Det bliver en kør selv ferie ud over det sædvanlige.

onsdag den 8. juni 2011

Kommentarer til Tur til Nordkapp - brug Firefox

Teknologi har mange fordele og er ganske smart - også til en blog. Desværre er det ikke altid, at de "store" software leverandører kan blive enige om, hvordan tingene skal virke på vores fælles platform Internettet. Af en eller anden grund er der pt. problemer med Internet eksplorer, hvis man vil bruge den til at kommenterer på Googles "Blogger" applikation. Surt show med Internet Explorer 7 ++,  men den virker desværre ikke altid, hvis du vil sende kommentarer til indlæggene.

Det er en kendt fejl at IE har denne specielle udfordring. Hvis man er rigtig ivrig, så kan man på Googles support sider se, at de arbejder på at finde fejlen. Det har stået på et godt stykke tid, og der er ikke meget nyt. Og måske er Google ikke rigtigt interesseret i at få løst problemet. For der findes gode brugbare alternativer. Deres egen browser Chrome samt Firefox og Opera virker rigtig godt til formålet. Så mit råd til dig og alle andre, der ikke har tålmodighed til at vente på et IE "Hotfix" er, at skifte til en af de nævnte tre - til denne opgave. De virker som de skal, og du kan kommeterer lige så meget, du vil.