torsdag den 26. maj 2011

Bilen til Ferietjek

Turen til Nordkapp rykker nærmere - dag for dag skrider forberedelserne frem  - og nu skal Toyota´en have et grundigt ferietjek. Selvom den er i fin form, har vi besluttet at give den et grundigt ferieeftersyn, inden vi tager afsted mod nord. Man kan ikke være for grundig, når vi skal køre så mange km. For det vil være rigtig ærgerligt, hvis bilen ikke kan køre de min 6.000 km til Nordkapp retur, uden problemer.

Så her til morgen blev bilen afleveret på vores værksted - Familiebilen Aps - sammen med en huskeliste med ting, vi synes, skal have et skarpt øje og en lille liste med forslag til reservedele, vi gerne ville have med. Ikke noget stort, men det er nu engang surt, hvis forlygte pæren går ud, der går en sikring, eller motoren trænger til en sjat olie. Men ellers regner vi  med at lygter, køleslanger, kileremmen, bremser og reservehjulet har fået et grundigt eftersyn, når vi her over middag skal hente køretøjet. Det bliver spændende, at høre om der er nogle ting, vi skal have ordnet, inden vi trygt kan køre turen til Nordkapp.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar