Viser opslag med etiketten Hotel Wassilioff. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Hotel Wassilioff. Vis alle opslag

torsdag den 29. juni 2017

Svenne Fyr og frokost i Stavrn

Sejltur med rejer, kølig rosevin og jordbær med fløde

De næste par dage var et rent eventyr i det flotteste vejr, og vores venner havde tilrettelagt en sejltur med ”Sofie 3” i skærgården med indlagt ” rejer, kølig rosevin og friske jordbær med fløde”. Det var en fantastisk tur, hvor vi også var i land på Svenner Fyr og talte med nogle af dem, der passer fyret i sommerperioden.


Dagen der på var vi rundt i nærområdet, og fik del i familiens historie og engagement i lokalområdet med de flotte og historiske kirker og bygninger. En tur ud til Stavern blev det også til med en herlig frokost i det spændende og historiske område, hvor vi også fik set det gamle og berømte HotelWassilioff, som havde dannet rammen om Tores runde dag.


Et besøg længere øst på i Helgeroa fik vi set det nye mindesmærke for slaget ved Nesja i år1016. Vi nåede også en tur ned i havnen for at hilse på Gro og Tore´s datter og barnebarn og så deres flotte sejlskib, som de var ved at gøre søklar. Dagen blev rundet af med et besøg i Galleri Bølgen, hvor vi så kunstneren Vebjørn Sand´s skildring af angrebet på den spanske by Guernica i 1937.

Efter nogle herlige dage med mange dejlige oplevelser og gode samtaler, var det tid til at sige farvel og fortsætte vores rejse hjemover. Dejlige dage vi altid vil mindes.